- Mishandlere skal vide, at vi finder det helt uacceptabelt at udøve vold mod dyr, lyder det fra fødevareminister Dan Jørgensen
Mishandler man dyr, skal det kunne mærkes på pengepungen –
eller give flere dage i fængsel.
Sådan lyder det nu fra fødevareminister Dan Jørgensen (S),
der vil ændre loven, så straffene blive højere.
- Jeg mener, at straffen for at mishandle dyr skal sættes
op, så strafniveauet i højere grad afspejler overtrædelsernes grovhed. Vi har for
eksempel set sager, hvor folk er idømt korte fængselsstraffe for at forsøge at
slå dyr ihjel med vold, og sager, hvor mishandleren ikke bliver frataget retten
til at holde dyr, selvom der er tale om grove overtrædelser, siger Dan
Jørgensen på Fødevareministeriets hjemmeside.
Derfor sætter han nu gang i et arbejde, der skal se på,
hvordan straffene kan skærpes:
- Dyr er tænkende væsner, der kan føle angst og smerte og
ofte forsvarsløse. Derfor synes jeg, det er meget alvorligt, når mennesker
mishandler dyr med fuldt overlæg. Det skal stoppes, og mishandlere skal vide,
at vi finder det helt uacceptabelt at udøve vold mod dyr.
Det er ministerens plan, at arbejdet hurtigst muligt skal
munde ud i et lovforslag.