Ændrede nerver kan have betydning for svinesmerter

Halekupering af grise fører til udvikling af fortykkede nerveender, konkluderer forskere

Halekupering giver ændringer i nerveenderne i grisenes haler.

Sådan lyder det fra DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug med henvisning til en undersøgelse gennemført af forskere ved Aarhus og Københavns Universitet.

Forskerne har fundet ud af, at halekupering af grise fører til udvikling af såkaldte neuromer, som er fortykkede nerveender, der dannes, hvor nerven er skåret over.

- Sådanne ændringer kan have betydning for halernes følsomhed over for smertefulde påvirkninger, skriver DCA på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at der skal yderligere undersøgelser til for at konkludere, hvorvidt neuromer fører til ændringer i dyrenes følsomhed over for smertefulde påvirkninger.

Læs også