Striglingen kan skade mere end den gavner

Sådan lyder det fra Agri Nords planteavlskonsulent Torben Frandsen.

- Der er ingen grund til at strigle marken, hvis den ellers ser fornuftig ud, og der ikke er store visne totter af gammelt græs, som forhindrer det nye i at få lys og luft, siger han.

Han er bekymret for den negative virkning, som striglens fingre har på specielt hvidkløver.

- Striglen kan være hård ved hvidkløverens udløbere. De ligger meget øverligt, og de er derfor sårbare for at blive revet løs af striglen. Sker det, så vil det uundgåeligt skade planterne.

- Derfor anbefaler jeg, at man først vurderer hver enkelt mark, inden man bruger tid og brændstof på at strigle dem. Strigl kun, hvis det virkeligt er nødvendigt, råder han.

Minimum 25 planter pr. meter

Når man alligevel er i marken for at vurdere behovet for en strigling, så kig også efter græsbestanden, råder Torben Frandsen.

- Kom ud i markerne og få dem kigget efter. I slætgræsmarker siger vi, at der skal være minimum 25 levende græsplanter pr. løbende meter i sårækken.

- Afgræsningsmarker skal være noget tættere, og her anbefaler vi minimum 40 levende planter på løbende meter i rækkerne, forklarer konsulenten.

I ældre marker vil det være en vurdering fra mark til mark, da sårækkerne typisk ikke er synlige længere.

- Men er der store områder, hvor der er plads til, at man kan sætte foden ned, uden at der er levende græsplanter, så skal man overveje, om en omlægning eller isåning er det mest fornuftige valg.

- Vil man lappe i marken, så er det sidste udkald, men kommer man i gang nu - og får det gjort her inden påske, så kan det lige nås, siger Torben Frandsen.

Stort græsdække har ingen indflydelse

Han forklarer videre, at Agri Nord normalt anbefaler, at tage sidste slæt i starten af oktober, sådan at planterne kan nå at udvikle sig igen inden vinteren.

- Men sidste efterår var der flere kvægbrugere i området, som tog sidste slæt helt hen i slutningen af oktober og i starten af november. Det bemærkelsesværdige er, at vi faktisk ikke kan se nogen forskel på overvintringen af markerne.

-  Uanset sidste slættidspunkt, så er markerne kommet nogenlunde lige godt igennem den milde vinter, siger Torben Frandsen.

Han forklarer videre, at marker, der overvintrer med en stor pels normalt har større risiko for at udvintre på grund af sneskimmel.

- Men sådan har det ikke været i år - tværtimod, siger han.

- Vi ser faktisk, at de marker, der nu står bedst, er dem med det største plantedække. Efter denne milde vinter er erfaringen, at markerne ikke har taget skade af at overvintre med lidt pels. I praksis har vi faktisk ikke set sneskimmel overhovedet, fortsætter han.

Få tromlet markerne

Torben Frandsen opfordrer også kvægbrugerne til at få fundet tromlen frem.

- For de kvægbrugere, der har lagt marken om i sensommerudlæg sidste år, så handler det om at få dem tromlet her i foråret - hvis det ikke blev klaret i efteråret. Det handler om at få mindre sten trykket ned og at få jordknolde og ujævnheder i marken reduceret.

- Gør man ikke det, så er der for meget jord og for mange småsten som ender i snitterens knive - og sidenhen forurener køernes ensilage på foderbordet, siger konsulenten.

Helt overordnet mener Torben Frandsen at der er grund til at være tilfreds med standen på markerne.

- Markerne ser rigtig fine ud. Vinteren har været usædvanligt mild, og der er kun få udvintringsskader.

- Som det ser ud lige nu, så har vi i hvert fald fået en god vinter og en god start på den nye græssæson 2015, siger han.