Vær forsigtig med konsekvent at forårsstrigle alle græsmarker. Vurdér om det er nødvendigt, lyder det fra konsulent
En forårsstrigling af græsmarken er ikke altid en god ide.
Faktisk, så kan det skade marken mere, end det gavner.
Sådan lyder det fra Agri Nords planteavlskonsulent Torben
Frandsen.
- Der er ingen grund til at strigle marken, hvis den
ellers ser fornuftig ud, og der ikke er store visne totter af gammelt græs, som
forhindrer det nye i at få lys og luft, siger han.
Han er bekymret for den negative virkning, som striglens
fingre har på specielt hvidkløver.
- Striglen kan være hård ved hvidkløverens udløbere. De ligger
meget øverligt, og de er derfor sårbare for at blive revet løs af striglen.
Sker det, så vil det uundgåeligt skade planterne.
- Derfor anbefaler jeg, at man først vurderer hver enkelt mark,
inden man bruger tid og brændstof på at strigle dem. Strigl kun, hvis det
virkeligt er nødvendigt, råder han.
Minimum 25 planter pr. meter
Når man alligevel er i marken for at vurdere behovet for
en strigling, så kig også efter græsbestanden, råder Torben Frandsen.
- Kom ud i markerne og få dem kigget efter. I
slætgræsmarker siger vi, at der skal være minimum 25 levende græsplanter pr.
løbende meter i sårækken.
- Afgræsningsmarker skal være noget tættere, og her
anbefaler vi minimum 40 levende planter på løbende meter i rækkerne, forklarer
konsulenten.
I ældre marker vil det være en vurdering fra mark til
mark, da sårækkerne typisk ikke er synlige længere.
- Men er der store områder, hvor der er plads til, at man
kan sætte foden ned, uden at der er levende græsplanter, så skal man overveje,
om en omlægning eller isåning er det mest fornuftige valg.
- Vil man lappe i marken, så er det sidste udkald, men kommer
man i gang nu - og får det gjort her inden påske, så kan det lige nås, siger
Torben Frandsen.
Stort græsdække har ingen indflydelse
Han forklarer videre, at Agri Nord normalt anbefaler, at
tage sidste slæt i starten af oktober, sådan at planterne kan nå at udvikle sig
igen inden vinteren.
- Men sidste efterår var der flere kvægbrugere i området,
som tog sidste slæt helt hen i slutningen af oktober og i starten af november.
Det bemærkelsesværdige er, at vi faktisk ikke kan se nogen forskel på
overvintringen af markerne.
- Uanset sidste
slættidspunkt, så er markerne kommet nogenlunde lige godt igennem den milde
vinter, siger Torben Frandsen.
Han forklarer videre, at marker, der overvintrer med en
stor pels normalt har større risiko for at udvintre på grund af sneskimmel.
- Men sådan har det ikke været i år - tværtimod, siger
han.
- Vi ser faktisk, at de marker, der nu står bedst, er dem
med det største plantedække. Efter denne milde vinter er erfaringen, at
markerne ikke har taget skade af at overvintre med lidt pels. I praksis har vi
faktisk ikke set sneskimmel overhovedet, fortsætter han.
Få tromlet markerne
Torben Frandsen opfordrer også kvægbrugerne til at få
fundet tromlen frem.
- For de kvægbrugere, der har lagt marken om i
sensommerudlæg sidste år, så handler det om at få dem tromlet her i foråret -
hvis det ikke blev klaret i efteråret. Det handler om at få mindre sten trykket
ned og at få jordknolde og ujævnheder i marken reduceret.
- Gør man ikke det, så er der for meget jord og for mange
småsten som ender i snitterens knive - og sidenhen forurener køernes ensilage
på foderbordet, siger konsulenten.
Helt overordnet mener Torben Frandsen at der er grund til
at være tilfreds med standen på markerne.
- Markerne ser rigtig fine ud. Vinteren har været
usædvanligt mild, og der er kun få udvintringsskader.
- Som det ser ud lige nu, så har vi i hvert fald fået en
god vinter og en god start på den nye græssæson 2015, siger han.