Problemer med gyllelugt kan løses

Active NS er med i nye forsøg, der indikerer, at produktet kan reducere lugten fra gylle endnu mere

Siden 2011 har FCSI produceret og solgt gylleadditivet Active NS, der primært anvendes i gylletanke, laguner, gyllekanaler, fortanke og biogasanlæg.

Og flere uafhængige laboratorie- og fuldskalaforsøg i Europa dokumenterer ifølge FCSI, at Active NS er i stand til at reducere ammoniak og lugt fra gylle med 20-25 procent.

- Det falder fint i tråd med de oplevelser, man har, de steder, hvor man tilsætter Active NS i gyllen, lyder det fra FCSI.

Derfra peger man blandt andet på, at husdyrproducenter på Samsø i 2012 blev enige om at tilsætte Active NS i gyllen.

- Det bedste, man kan sige om gylle, er, når man ikke lægger mærke til det – og ikke kan lugte det. På Samsø har vi gennem tiden haft diskussioner – især om foråret, når gyllen blev bragt ud, og det faldt sammen med mærkedage, konstaterer turist- og erhvervschef på Samsø Mette Løkke.

- Men det ligger nogle år tilbage, og hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg faktisk glemt, at der er en problematik omkring gylle, fordi vi ikke har lagt mærke til den i de senere år.

Active NS er i øjeblikket med i nye forsøg, som på nuværende tidspunkt indikerer, at produktet kan reducere lugten endnu mere.

Læs også