Bæredygtigt Landbrug er klar til at gå i retten
Administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug Bjarne Nigaard er langt fra tilfreds med sprøjte- og gødskningsforbud på §3-arealer
Og torsdag eftermiddag står Bæredygtigt Landbrug klar med meldingen: ”Vi ses i retten, Brosbøl”.
Foreningen mener nemlig, at der er tale om ulovlig ekspropriation – samtidig med, at man vurderer, at reglerne kommer til at ødelægge det kulturlandskab og den natur, man netop søger at beskytte.
- Løsningen for fremtiden ligger ikke i at forsøge at genskabe den natur, vi til fælles bedste respektfuldt for længst har forandret. Det er et kontrafaktisk museumsprojekt – ikke et udviklingsprojekt. Der skal være balance mellem hensynene til menneskelig aktivitet og til naturens udvikling. Ellers gror Danmark til, skriver administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug Bjarne Nigaard blandt andet.
- Hvis hele manøvren var så vigtig og væsentlig for os alle sammen, for miljøet og for naturen, er jeg i øvrigt sikker på, at der også et eller andet sted i den enorme statskasse var en klat penge til betale den, i den store sammenhæng ganske beskedne handelspris, for de arealer, det handler om. For man må jo huske, at der faktisk er en landmand, der har købt jorden i tiltro til at kunne benytte den respektfuldt til de tiltænkte formål, og under hensyn til den naturlige udvikling af kulturlandskabet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































