Vietnam er klædt på til pels
Kopenhagen Fur bliver nu opfordret til at kigge mod det vietnamesiske marked
Næsten uden undtagelse kommer disse kunder fra Kina og Hongkong. Men det billede kan måske ændre sig i fremtiden. I hvert fald ser en af deltagerne på auktionen, Diep Ngoc Phan – der stammer fra Vietnam, men som har boet i Danmark i over 30 år, hvor hun har arbejdet med salg og marketing – et stort potentiale for dansk pels på det vietnamesiske marked.
- Kulturmæssigt ligner vietnamesere og kinesere hinanden. Vietnam er måske bare udviklingsmæssigt omkring ti år bagefter – og mange gange skaber Vietnam et marked, som ligner det, der er i Kina. Kopenhagen Fur bør helt klart satse på Vietnam, siger hun på Kopenhagen Furs hjemmeside.
Her peger hun samtidig på, at der i Vietnam er et naturligt behov for pels på grund af klimaet.