Ugentlig udslusning af gylle optages på teknologiliste

Hyppig gylleudslusning – i form af ugentlig udslusning af gyllen – er fra februar optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste som lugtreducerende teknologi, oplyser Seges på vsp.lf.dk.

- På baggrund af undersøgelser i VSP har Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi vurderet, at ugentlig udslusning af gylle i slagtesvinestalde med fulddrænet gulv og rørudslusningsanlæg kan optages på Miljøstyrelsens Teknologiliste med en lugtreducerende effekt på 20 procent. Den hyppige udslusning af gyllen har ikke effekt på ammoniak, skriver man på hjemmesiden.

Her opfordrer man til, at den ugentlige udslusning af gyllen beskrives i besætningens arbejdsbeskrivelse af ugens opgaver – og at der alternativt føres logbog som dokumentation, idet der endnu ikke er fastsat vilkår for anvendelsen af hyppig gylleudslusning som lugtreducerende teknologi.

 

Læs også