Styrelse lemper sanktioner
Der gælder nye regler for alle udbetalingsanmodninger om projektstøtte, som NaturErhvervstyrelsen har modtaget siden årsskiftet
Nye EU-regler betyder, at NaturErhvervstyrelsen indfører
lempeligere sanktionsregler for modtagere af projektstøtte under EU’s
landdistriktsprogram.
Styrelsen peger på, at reglerne vil gælde, hvor en støttemodtager har overtrådt visse betingelser for støtte – og hvor en støttemodtager anmoder om udbetaling af mere end støttemodtageren er berettiget til.
De nye regler gælder for alle udbetalingsanmodninger om projektstøtte, som NaturErhvervstyrelsen har modtaget siden 1. januar.
- Fremadrettet vil NaturErhvervstyrelsen vurdere overtrædelse af visse tilsagnsbetingelser ud fra overtrædelsens alvor, omfang, varighed, og om der er tale om gentagne overtrædelser, skriver styrelsen på sin hjemmeside.