De seneste måneder er antallet af konkurser i landbruget steget markant.
Stadigt flere landmænd bliver erklæret konkurs. Ifølge
Jyllands-Posten Erhverv, er der tale om en ny tendens, der især er slået
igennem i december og her i januar i år. Og det vækker bekymring hos flere
eksperter i branchen. Blandt andet hos driftsøkonomirådgiver hos Heden &
Fjorden Steen Tøttrup, der til avisen siger, at det er det største antal
konkurser han har set i 25 år. Tidligere har konkurser været en sjældenhed i
landbruget, fordi store værdier går tabt hver gang en bedrift erklæres konkurs.
Det store antal konkurser lige nu vidner derfor om de store problemer
landbruget står i lige nu.
jba