Er jordpriserne for høje? Dette spørgsmål bliver nu yderligere aktualiseret af, at jordpriserne ifølge friske tal fra Danmarks Statistik generelt er steget i den senere tid samtidig med, at store dele af landbruget ifølge prognoser er på vej ind i en meget alvorlig indtjeningskrise.

Det finansielle rådgivningsselskab Agrocura oplyser på baggrund af de nye tal, at jordprisen steg fra 148.500 kroner pr. hektar i andet kvartal 2014 til 166.000 kroner pr. hektar i tredje kvartal 2014 på ejendomme over 15 hektar inklusiv bygninger. Der er tale om frihandler, det vil sige uden familiehandler og tvangsauktioner.

- Det sker dog på en lav omsætning, helt præcis 136 handler over 15 hektar, hvilket er en omsætning der ikke er set lavere siden i finanskriseårene 2008/2009. Men det er dog overraskende, at jordprisen stiger, lyder Agrocuras kommentar på selskabets hjemmeside, hvor forskellige grafer illustrerer udviklingen.

Der er dog store regionale forskelle. Læs mere i Effektivt Landbrug torsdagsavis.