Pensionsmidler placeres i landbrug i Tanzania

Via Silverlands fonden investeres i kommerciel produktion af kyllinger, æg, planteavl og kvæg

Silverlands er en »private equity fond«, der med udgangspunkt i England har rettet sine investeringer mod landbrug og fødevareproduktion i flere lande i det østlige og sydlige Afrika. En betydelig del af de midler, Silverlands fond investerer i blandt andet Tanzania, kommer fra de 260.000 danskere, som får deres pension administreret hos PKA.

Fondens opkøb syd for Iringa i det sydlige Tanzania omfatter omkring 3.100 hektar dyrkningsjord samt afgræsningsarealer til kødkvægsbesætningen på 450 stk. inklusiv præmietyre. Produktionen af æg, kyllinger, kvæg og planteavl, der er fordelt på flere lokaliteter, afsættes indenlands. Der er ingen eksport.

Silverlands startede i Tanzania for et par år siden som en virksomhed med fjerkræ – produktion af daggamle kyllinger – og vi er stadig ved at opbygge hønseholdet, fortæller direktør Luke Edwards.

Enormt behov

På et tidspunkt skal der også produceres konsumæg og slagtekyllinger.

Ifølge Luke Edwards er der et enormt udækket behov for kvalitetsfødevarer – æg, kyllinger, oksekød, svinekød – i Tanzania.

- I øjeblikket laver vi daggamle kyllinger og foder til kyllingerne. De to ting sker parallelt. Vi forventer, at det vil gøre kyllingeproduktionen mere konkurrencedygtig, fordi der ikke er omkostninger til at transportere foder over store afstande, siger direktøren.

Samarbejde med småbønder

Målet for fonden er en kerneproduktion på farmen, der har direkte forbindelse med småbønder. Den kommercielle farm er omdrejningspunktet for kontraktavlere, »outgrowers«, der får adgang til udsæd, gødning, træning og afsætning.

- Det hele handler om vores link til småbønderne. Det centrale i vore aktiviteter er samarbejdet med kontraktavlere. På fjerkræsiden handler det om at sælge et produkt, der kan forbedre og forøge deres produktion, forklarer Luke Edvards, har kun været direktør for Silverlands i to måneder.

De fleste småbønder i Tanzania har ifølge direktøren kun meget begrænset adgang til enhver form for genetisk forbedring, hvad angår husdyr og udsæd.

Dyr, foder og træning

- Folk køber kun daggamle kyllinger, hvis det bliver en succes. For at det skal lykkes, skal de også kunne fodre deres dyr, og det kræver en foderfabrik. Ud over bedre kyllinger og foder er der også behov for træning. Vi vil oprette et træningscenter. Alle tre ting skal lykkes på samme tid, forklarer han.

Silverlands samarbejder også med ngo’er, som allerede arbejder med småbønderne.

 En væsentlig faktor er behovet for afgrøder til Silverlands foderfabrik.

Soja med håndkraft

- Foderet er nøglen til succes med kyllingerne. En af de vigtige ingredienser i foderet er sojabønner, og det kan småbønder dyrke kommercielt.

- Soja kan dyrkes med håndkraft og uden mekanisering, og hvis de dyrker en bælgplante, er det også gavnligt for den følgende majsafgrøde, forklarer Luke Edwards, som er født i Uganda, vokset op i Tanzania og har arbejdet med landbrug i Tanzania i mange år.

Der har tidligere ikke været meget sojabønnedyrkning i landet.

Garanteret afsætning

- Majs og soja er de vigtigste råvarer i foderfabrikken. En del af det vil blive indkøbt lokalt fra småbønder seks forskellige steder, hvor der er etableret siloer.

- Vi tilbyder en afsætningsmulighed ude i landområderne. Vi kan garantere et marked for småbøndernes sojabønner i et område, hvor meget ofte går tabt, inden der når frem til markedet.

- Nu er sojadyrkning blevet en central det af virksomheden, pointerer han.

En af de store farme, Silverlands driver, er Ifunda Farm, hvor fonden har investeret meget for at kunne dyrke soja og andre afgrøder, så der er en buffer med forsyning af sojabønner.

Læs også