Et godt lys om dagen i kombination med mørke om natten har livgivende virkning. Det kan en svineproducent bekræfte
Den 19. maj i år gik der er et lys op for Henrik Basso
Sørensen, Tylstrup, Brønderslev, og hans 550 søer.
Et lys, der skulle vise sig at have langt større effekt
end den 31-årige svineproducent i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.
Det drejer sig om led-lys, som tog Henrik Basso Sørensen
omkring to timer at installere over hovederne på søerne i løbe-/kontrolstalden.
Derefter brugte den lokale elektriker 1-2 timer til tilslutningen.
På trods af den gode belysning, der ellers allerede var i
løbe-kontrolstalden, betød den nye belysning, at søerne alligevel stod badet i et
lys, som de nok næppe før havde oplevet. Og effekten sås omkring 4 måneder
siden, hvor antallet af totalfødte grise steg brat med omkring én gris pr.
kuld. Desuden er drægtighedsprocenten steget.
- Det havde jeg aldrig forestillet mig, erklærer Henrik Basso
Sørensen selvom han godt ved, hvor stor betydning lyset har for både sundhed og
reproduktion hos både dyr og mennesker. Ikke mindst i vinterhalvåret.
Opsætning af tilsvarende belysning har i en anden
besætning løst ellers hårdnakkede problemer med flåd.
Læs mere i Svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.