Digital vækstplan skal dække Danmark ind
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen præsenterer en ny vækstplan, der blandt andet skal forbedre bredbåndsdækningen i yderområder
Det er i hvert fald ambitionen bag Vækstplan for digitalisering i Danmark, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen offentliggør tirsdag.
- Digitalisering og anvendelse af it er central for væksten i dansk økonomi. Med vækstplanen vil vi sætte skub i brug af ny teknologi og digitale løsninger i virksomhederne. Det vil styrke konkurrenceevnen og være med til at fremtidssikre dansk erhvervsliv, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Vi frigør nye frekvenser til mobilt bredbånd fra 2020 for at forbedre dækningen i især yderområderne, og fordi danskernes forbrug af mobildata fordobles hvert andet år.
Flere initiativer
Vækstplanen indeholder 23 initiativer fordelt over fire indsatsområder:
- God mobil- og bredbåndsdækning i hele landet.
- Styrket anvendelse af it og data i dansk erhvervsliv.
- Digitale kompetencer og læremidler skal fremmes.
- Offentlig digitalisering med et erhvervsfokus.
Henrik Sass Larsen vil nu indkalde Folketingets partier til forhandlinger om indholdet af vækstplanen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































