Bankpres kan give landmænd store tab

Forcerede salg af udenlandske bedrifter kan give danske landmænd økonomiske smæk, advarer chefkonsulent

Mange danske landmænd har investeret i store landbrugsbedrifter i udlandet.

Men i Danmark kradser krisen nu så meget i landbruget, at banker og kreditforeninger presser på for at få landmændene til at sælge ud af deres udenlandske investeringer. Det skriver Børsen.

- De budgetter, vi for landmændene er ved at sende ind til bankerne lige nu, er mange steder pressede. Så det kan sagtens tænkes, at interessen for at sælge udenlandske aktiver øges i den kommende tid, siger chefkonsulent i rådgivningsvirksomheden Heden & Fjorden Palle Høj til Børsen.

Han konstaterer samtidig, at forcerede salg af udenlandske bedrifter eller ejerandele sker med risiko for, at priserne bliver meget lave.

Læs også