Med en ny type regnskaber sætter store virksomheder kroner
og øre på deres samlede miljøbelastning.
Sådan lyder det fra Miljøministeriet, hvor man peger på,
at blandt andre Arla nu vil til at bruge den såkaldte Natural Capital
Accounting – et regnskab, der sætter tal på miljøbelastningen.
Det er noget af en projekt, som Arla går i gang med: Fra
gødning i køernes foder og gylle til transport af mælk – og fra computere,
møbler og ansattes rejser til butikkerne og forbrugerne og tomme mælkekartoner
i skraldespanden.
- Vi har længe arbejdet med både livscyklusanalyser og
carbon footprint beregninger, men vi mangler at få et fuldstændigt overblik
over de samlede miljøpåvirkninger og at sætte kroner på. Det får vi nu, og vi
vil bruge arbejdet til at sætte ind dér, hvor vi kan gøre en forskel. Vi
forventer at kunne sætte kroner på de mange miljøforbedringer, som vi allerede
har opnået ude på gårdene og på mejerierne, og hvem ved, om der ligger store
eller nemme miljøgevinster andre steder, siger miljø- og klimadirektør i
Arla Jan D. Johannesen i en pressemeddelelse.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.