Landbrugsloven til diskussion
Der bliver mulighed for debat, når der tirsdag er temaaften på Agroskolen i Hammerum
Skal danske landmænd være traktorførere for udenlandske
kapitalfonde? Er det præcist det, der sker, hvis landbrugsloven bliver
liberaliseret.
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver rundet, når LandboUngdom MidtVest, Familielandbruget Vestjylland, HFLC og Agroskolen tirsdag aften arrangerer temaaften på Agroskolen i Hammerum.
For at få gang i debatten har arrangørerne inviteret formand for Familielandbruget og viceformand i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen, formand for Landboforeningerne MidtVest og medlem af primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Kristian Gade, Landboungdomformand Svend Nygård samt formand for LHN Jørgen Popp Pedersen.
De vil hver især holde et oplæg, inden aftenen afsluttes med en paneldebat, hvor der bliver mulighed for at diskutere, hvilke muligheder der er i vente.