Skrot fyret med tilskud
Det er hovedsageligt landmænd, der har taget VE-puljen til sig, konstaterer energirådgiver ved Agri Nord Lars Krebs
Sådan lyder det fra Agri Nord, hvor energirådgiver Lars Krebs efterhånden har skrevet en del ansøgninger til Energistyrelsen på vegne af landmænd, der ønsker at skrotte det gamle oliefyr.
- Det har vist sig, at det primært er landmænd, der søger puljen, som åbnede i 2013. Der er afsat 500 millioner årligt til puljen til og med 2020. For at komme i betragtning til tilskuddet skal der være tale om procesenergi i en produktion. I det år, puljen har været åben er erfaringen, at der ikke er mange industrivirksomheder, der søger puljen, siger Lars Krebs.
Med andre ord er der stadig penge at hente fra puljen.
- Så det er bare med at søge, fastslår Lars Krebs.
Han påpeger, at tilskudssatsen er afhængig af en lang række faktorer. Typisk lander den på 50 procent, men det kan ifølge Lars Krebs svinge meget.