Onsdag eller torsdag bliver det afgjort, om Danmark vil
reducere landbrugsstøtten med op til 15 procent og flytte pengene til
landdistriktsordningerne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Regeringen har tidligere talt for at reducere den direkte
støtte, og i landbruget frygter man det værste:
- Vi kan allerede nu se, at kun et fåtal af de øvrige
EU-lande reducerer den direkte landbrugsstøtte. Hvis regeringen vælger, at
Danmark skal gå enegang med en stor reduktion af støtten, vil det svække
landbrugets konkurrenceevne. Størstedelen af vores varer eksporteres, og det er
et problem, hvis vi i fremtiden skal konkurrere med landmænd som modtager
højere støttesatser, siger formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild
til Jyllands-Posten.
Han betegner det som ”en kæmpe fejl”, at EU-landene nu får
frihed til at flytte rundt på milliarder af støttekroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.