Det meste af Mellem- og Nordeuropa er gået på ferie, og der er meget lille efterspørgsel på svinekødsmarkedet.

Sådan lyder det fra Danish Crown i torsdagens markedsberetning, hvor det blandt andet fremgår, at baconmarkedet i Storbritannien er under pres.

Danish Crowns noteringer på både svin og søer sænkes. For svin med 20 øre til 10,60 kroner pr. kg – og for søer med 30 øre til 6,70 kroner pr. kg.