Rekordstor straf rammer danske mælkeproducenter

En foreløbig opgørelse af mælkeindvejningen viser, at landekvoten er overskredet med 101,5 millioner kg mælk

Der er en millionregning på vej til danske mælkeproducenter. Det oplyser Danske Mejeriers Mælkeudvalg fredag.

Kvoteåret 2013/14 er slut, og den foreløbige opgørelse af mælkeindvejningen viser, at landekvoten er overskredet med 101,5 millioner kg mælk.

- Det betyder umiddelbart, at 1.910 ud af de i alt cirka 3.500 danske mælkeproducenter skal betale i alt 211 millioner kroner i afgift, lyder det fra mælkeudvalget.

Dermed er der tale om en historisk stor kvoteoverskridelse. Den hidtil største afgift faldt ifølge Danske Mejeriers Mælkeudvalg den 1. april 1990 og var på 138 millioner kroner.  

Læs også