Leasing vinder indpas blandt mælkeproducenter
Hos DeLaval A/S har man succes med sit leasingtilbud, fortæller administrerende direktør Peter Jørgensen
Det er i hvert fald meldingen fra DeLaval A/S, som leverer alt fra malkeanlæg over robotudmugning til avancerede køletanke.
- Allerede i 2013 nåede vi langt over det mål, vi satte os for leasingomsætning i 2015 – og det er således kun ét år efter, at vi startede med vores leasingtilbud DeLaval Equipment Finance, lyder det fra administrerende direktør i DeLaval A/S Peter Jørgensen.
Han peger på, at DeLaval havde budgetteret med leasingfinansiering af 20 procent af en håndfuld udvalgte produkter i 2015.
- I 2013 har vi oplevet så voldsom vækst i leasingfinansieringen, at det svarer til godt 30 procent af DeLavals samlede anlægssalg i Danmark.
Ifølge Peter Jørgensen skyldes succesen mindst, at mælkeproducenten nu kan nøjes med én leverandør og samarbejdspartner i forbindelse med nyanskaffelser:
- Mælkeproducenterne kan godt lide den fuldt gennemsigtige struktur i vores finansiering, hvor den eneste sikkerhedsstillelse er det udstyr, vi selv leverer. Desuden finansierer vi udstyret i danske kroner, til en aktuel rente omkring tre procent, og afdragene betales kvartalsvis bagud.