Godt gang i rapsen
Nordfynsk medlem af »6-tonsklubben« er klar til en ny sæson med forsøg i rapsen
Alle planteavlere skal nu i den kommende tid sikre bedst mulige vækst frem mod årets høst.
Men det er efterhånden de helt små knapper, der skal skrues på, for at optimere udbyttet i marken. Alligevel fortsætter en række fynske planteavlere med at lave forsøg i rapsen. Det gælder blandt andet svineproducent og planteavler Lars Langskov Nielsen, Uggerslev, som i de sidste tre år har gjort en ekstra indsats for at øge rapsudbyttet.
48,46 hkg pr. ha
- Jeg har dyrket raps i al den tid, jeg har været landmand, fortæller Lars L. Nielsen, der sammen med kollegaen Steen Rasmussen i driftsfællesskabet »Fionia Agro« driver i alt 1.430 ha.
Lars L. Nielsen står hvert år for dyrkningen af omkring 300 ha raps – i år 330 ha. Og han er tilsyneladende god til det, for sidste år var han en af de planteavlere, der var skyld i, at Centrovices erfa-gruppe for rapsavlere måtte skifte navn fra 5-tonsklubben til 6-tonsklubben.
Læs mere i LandbrugFyn tirsdag – blandt andet om baggrunden for, at Lars. L. Nielsen har meldt sig ind i erfa-gruppen.