Formand for L&F, Svineproduktion Erik Larsen har fokus på dyrevelfærd i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten
Dyrevelfærdsdebatten skal ikke være en skyttegravskrig –
det er et fælles projekt.
Det er formand for Landbrug & Fødevarer (L&F), Svineproduktion Erik
Larsens hovedpointe i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor omdrejningspunktet
er netop dyrevelfærd:
- Vi skal altid kunne diskutere, om kravene til
dyrevelfærd skal skærpes yderligere. Her findes der i princippet ingen øvre
grænse for de ambitioner, man kan have. Som landmand er jeg lutter øren.
I kronikken kommer formanden blandt andet ind på den
aftale om dyrevelfærd, der blev underskrevet i forbindelsen med svinetopmødet i
sidste uge. Erik Larsen peger på, at mange af de emner, der var på dagsordenen
ved topmødet, er udfordringer, som man i Danmark har arbejdet meget fokuseret
på at løse i årevis.
- Når der i topmødeerklæringen derfor mest er tale om
ambitioner og målsætninger og ikke deciderede krav, er det netop i fælles
erkendelse af, at man kommer længst med den konstruktive tilgang.
- Ethvert visionært forlig vil som bekendt altid kræve, at
alle parter må give indrømmelser, påpeger Erik Larsen i sin kronik i
Morgenavisen Jyllands-Posten.