Ved generalforsamlingen i Syd-Østsjællands Landboforening
argumenterede formanden Jørgen Petersen for et navneskifte.
Tidligere har man anvendt navnet Syd-Østsjællands
Landboforening, men også binavne som Østdansk LandbrugsRådgivning, samt Danråd
& Regnskab Rønnede.
Jørgen Petersen gjorde gældende, at man med øget
medlemstilgang, og med nye aktiviteter - som blandt andet den landsdækkende Store
Frødag der afvikles den 18. juni, og med deltagelse fra blandt andet Tyskland
og Sverige - har ønsket en ensretning og et mere rammende navn. Samtidig skal
navnet være mere strømlinet.
Generalforsamlingen fulgte bestyrelsens anbefaling og uden
debat - og med samtlige stemmer for blev forslaget vedtaget: Østdansk
Landboforening er en realitet.
Og formanden glædede sig ved opbakningen, for som
afslutning på aftenen blev der uddelt kuglepenne med det nye logo og navn.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.