Anonymt brevskriver har medført intern advokatundersøgelse i Videncentret for Landbrug.
Videncentret for Landbrug (VFL) offentliggjorde mandag et anonymt
brev, som var blevet sendt til NaturErhvervstyrelsen.
I det anonyme brev beder det, som tilsyneladende er en tidligere
medarbejder i VFL, Styrelsen om at se nærmere på VFL's håndtering af projekter
og projektmidler. Specielt Kvæg opfordrer den anonyme brevskriver, at der
bliver set nærmere på.
Brevet, som NaturErhvervstyrelsen til trods for den anonyme
brevskrivers ønske om det modsatte, har overgivet til VFL, har ført til, at der
er blevet igangsat en advokatundersøgelse, der involverede en række ledende
medarbejdere i VFL, Kvæg.
Undersøgelsen blev færdiggjort og overdraget til VFL søndag, og
her konkluderes det, at håndteringen af projekter og dermed projektmidler er
sket i overensstemmelse med reglerne.
- Jeg er meget tilfreds med, at advokatundersøgelsen maner den
mistanke i jorden, som brevet måtte have rejst. Selv om beskyldningerne i det
anonyme brev er ret generelle og uspecifikke, har vi set med største alvor på
beskyldningerne. Der må og skal være vished for, at vi administrerer projekter
og projektmidler korrekt, fortæller adm. direktør Jan Mousing på VFL, i en
pressemeddelelse.
Når VFL-ledelsen har taget sagen meget alvorligt, skyldes det
ikke mindst, at beskyldningerne i det anonyme brev er blevet fremsat en måned
efter, at der i Videncenter for Svineproduktion blev konstateret fejl i
omgangen med EU-tilskudsmidler, og efterfølgende sat en revisionsundersøgelse i
gang.
Se det anonyme brev her.