Arla præsenterer højeste indtjening nogensinde
Markant vækst på Arlas vækstmarkeder uden for EU får en del af æren for regnskabet
Og regnskabet viser, at omsætningen sted med godt 10 milliarder kroner til 73,6 milliarder kroner.
Det vigtigste parameter i et Arla-regnskab er ifølge Arla selv Arlaindtjeningen, som angiver den indtjening Arla har skabt for hvert kilo mælk, andelshaverne i Sverige, Danmark, Tyskland, Storbritannien, Belgien og Luxembourg har leveret til selskabet i årets løb.
I 2013 blev Arlaindtjeningen 3,05 kroner pr. kg mælk med en samlet indvejning af andelshavermælk på 9,5 milliarder kg – mod 2,71 kroner pr. kg i 2012 med en samlet indvejning af andelshavermælk på 7,5 milliarder kg.
Dermed viser regnskabet den højeste indtjening nogensinde.
- Det skyldes især en styrket europæisk forretning samt en markant fremgang på Arlas vækstmarkeder uden for EU på et tidspunkt, hvor Arlas vigtigste råvare – mælken – er steget i værdi på verdensplan, lyder det fra Arla.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































