Underskud i Kongskilde gav DLG udfordringer

DLG har ifølge vicekoncernchef Lars Sørensen haft en tilfredsstillende udvikling på de fleste områder, men nåede samlet set ikke målene

DLG kom ud af 2013 med en rekordomsætning på 59 milliarder kroner.

Så resultatmæssigt indfriede koncernen sine forventninger inden for de fleste forretningsområder. Men der var også udfordringer, lyder det fra DLG:

- Vi har haft en tilfredsstillende udvikling på langt de fleste områder og fik et koncernresultat før skat på 538 millioner kroner. Samlet set nåede vi dog ikke de satte mål. Det skyldes isoleret set et underskud i Kongskilde Industries, der nu er i fuld gang med at omstrukturere virksomhedens forretningsområder og foretage en nødvendig tilpasning af omkostningerne, forklarer vicekoncernchef Lars Sørensen i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det dog, at Lars Sørensen nu ser en positiv udvikling på udvalgte produktgrupper – og en stigende ordrebeholdning i Kongskilde.

Læs også