Slagteriarbejdere skal stemme om at gå ned i løn
Ansatte på fem danske Danish Crown-slagterier skal tage stilling til, om de vil gå ned i løn – eller risikere, at slagterierne lukker
De ansatte skal ned i løn – ellers er alternativet slagterilukninger. Aftalen indebærer, at medarbejderne skal gå med til at undvære fem procent af deres løn i de næste ti år. Det svarer til op mod 200.000 kroner for en gennemsnitlig slagteriarbejder. Det skriver DR Nyheder.
Tillidsmand på slagteriet i Herning Kurt Høj siger til DR Nyheder, at pengene i stedet skal placeres i et selvstændigt medarbejderinvesteringsselskab. Her skal svineproducenter kunne låne penge til nye stalde – hvis de forpligter sig til at få deres svin slagtet på Danish Crowns danske slagterier.
Kommunikationsdirektør i Danish Crown Anne Willemoes skriver i en sms til DR Nyheder:
- Der er en række elementer på bordet. Om de giver tillidsfolkene mandat til at forhandle noget hjem, eller de vil stemme om det, det afgør de selv.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































