I kølvandet på de to storme i oktober og december
erklærede Stormrådet tidligere på måneden, at der var tale om stormfald.
Og i forlængelse af den beslutning intensiverer
HedeDanmark nu sin rådgivning af private og offentlige skovejere over hele
landet.
- Vi oplever, at der blandt mange skovejere er en udbredt
opfattelse af, at stormfældet træ kun kan anvendes til flisproduktion, men
realiteten er, at der ligger meget godt træ ude i skovene. En stor del af det
kan afsættes som tømmer og dermed give skovejere en væsentlig bedre pris, siger
skovbrugschef Michael Glud fra HedeDanmark i et nyhedsbrev fra Vækst –
Hedeselskabets tidsskrift.
Heri understreger Michael Glud, at de beslutninger, der
lige nu træffes omkring både oprydning, afsætning og genplantning har meget
store konsekvenser for både natur og økonomi i skovene i mange år frem.
- Derfor informerer vi vores skovejere intensivt netop nu.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.