Ny mand med i toppen hos juletræsproducent
Hans Schultz har tiltrådt stillingen som kommerciel direktør hos Green Team Group A/S. Samtidig bliver han en del af koncernledelsen
Mandag tiltrådte Hans Schultz nemlig stillingen, der indebærer, at han får det samlede salgs- og marketingsansvar – og bliver en del af koncernledelsen. Det oplyser Green Team Group A/S.
- Hans Schultz’ hovedopgave bliver at sikre, at koncernen realiserer salgsstrategien frem imod 2020, hvor det totale salg af juletræer skal femdobles med særligt fokus på store europæiske detailkæder, lyder det fra Green Team Group i en pressemeddelelse.
Green Team Groups målsætning for 2020 er et produktionsareal på omkring 9.000 hektar med juletræer og klippegrønt – og afsætning af ti millioner juletræer, hvoraf 70 procent skal være egenproduktion.
56-årige Hans Schultz kommer fra en stilling som CEO for Gasa Bøg Group A/S.