Færre regnskaber i centrene
Over fire år har der været en tilbagegang på 3.500 regnskaber hos økonomikontorerne i Dansk Landbrugsrådgivning
Ifølge en opgørelse fra Videncentret for Landbrug har der siden 2009 været en tilbagegang på godt 3.500 landbrugsregnskaber, svarende til 10 procent.
Fra 2012 til 2013 har tilbagegangen været 1,7 procent på baggrund af et fald fra 31.813 til 31.276 regnskaber. Årsagen er, at antallet af landbruget bliver færre som følge af strukturudviklingen, fortæller formanden for Dansk Landbrugsrådgivning og direktør i Landbo Limfjord, Benny Kirkegaard.
- Op til finanskrisen gik det stærkt med hensyn til sammenlægninger og opkøb af landbrug. Derefter har der været en opbremsning i en periode i et par år, hvor der ikke skete så meget, og nu har flere pengeinstitutter meldt ud, at de stadig har noget, de vil have ryddet op i, og det er vel noget af det, vi kan se nu, at der er gang i. Dertil kommer, at der stadig er relativt mange mindre landbrug, der bliver solgt, hvor de bliver sammenlagt med andre.
Bør udviklingen medføre færre rådgivningsforeninger? Læs Benny Kirkegaards svar på dette spørgsmål i Effektivt Landbrug torsdag.
Læs også, hvad Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer og medlem af bestyrelsen i Videncentret for Landbrug, mener om udviklingen.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.