Landmænd langer ud efter ledelse i landboforening
Ledelsen i AgriNord bliver anklaget for at være årsag til ”kaotiske tilstande”.
Her henviser man til et læserbrev i Landbrugsnyt, hvor nogle landmænd langer ud efter ledelsen.
- Den nuværende situation er fuldstændig vanvittig. Der bliver kun tabere ved den retssag, som AgriNord har anlagt mod LandboNord, siger en af læserbrevsskribenterne, forhenværende direktør for Landbocentret i Aars Hans Pindstrup, ifølge DR Nordjylland.
Baggrunden er, at AgriNord har fremsat et erstatningskrav på 22 millioner kroner i kølvandet på, at 32 medarbejdere ved AgriNords landbocenter i Aars sidste år sagde deres job op for i stedet at blive ansat ved landboNord.
Bestyrelsesformand i AgriNord Carl Chr. Pedersen afviser imidlertid kritikken:
- Vi har været i stand til at fastholde 55-60 procent af vores omsætning i økonomiafdelingen i Aars. Vi leverer den rådgivning, vores medlemmer efterspørger. Samtidig har vi haft mulighed for at peppe vores kontor i Aars lidt op, så der er bestemt ikke kaotiske tilstande, siger han til DR Nordjylland.