Mindst 200 heste, der har været anvendt til forsøg med
blandt andet vacciner, er af et fransk medicinalfirma blevet solgt til en
hestehandler.
Hestehandleren solgte herefter dyrene videre til slagtning
– og kødet havnede i kølediske, selv om det var stemplet som ”uegnet til
menneskelig fortæring”. Det skriver AFP ifølge DR Nyheder.
Det kunne ifølge DR Nyheder lade sig gøre, fordi
dokumenter om hestenes oprindelse blev forfalsket – og hestehandlere, tre
dyrlæger, en it-konsulent og ansatte på slagterier er blandt de
varetægtsfængslede.
Medicinalfirmaet har hemmeligholdt, hvilke præparater der
præcist er anvendt. Derfor er det uklart, hvorvidt det er farligt at spise kødet.