Økologer glæder sig over EU-erfaren fødevareminister

Hos Økologisk Landsforening er formand Per Kølster tilfreds med, at Dan Jørgensen bliver fødevareminister

Med Dan Jørgensen får Danmarks en fødevareminister, som er stærk og erfaren på EU-niveau, hvilket er indlysende vigtigt.

Sådan lyder det fra Økologisk Landsforening, hvor formand Per Kølster peger på, at EU beslutter de fleste ting omkring, hvad der må dyrkes i marken – og hvad der må puttes i maden:

- Vi kender Dan Jørgensen som en dygtig politiker med stærke holdninger til dyrevelfærd, miljø og naturen og som en politiker, der har gjort et stort stykke arbejde for økologi i EU. Vi hilser ham velkommen som ny fødevareminister og ser frem til et godt samarbejdet, siger Per Kølster i en pressemeddelelse.

Han mener, at Dan Jørgensens holdninger til miljø og dyrenes forhold ikke er nogen hindring for et godt forhold til landbruget og fødevareindustrien:

- Landbrugets fremtid kræver, at de væsentlige natur- og dyrevelfærdsmæssige spørgsmål landes med langtidsholdbare løsninger. De løsninger kræver stor viden, engageret debat og at man er løsningsorienteret. Dan Jørgensen er leveringsdygtig i alle tre.

Læs også