Maskinhandlerforening får ny branchedirektør
Klaus Nissen bliver pr. 1. december ny branchedirektør i Dansk Maskinhandlerforening
Det bliver 37-årige Klaus Nissen fra Ribe, der pr. 1. december bliver branchedirektør i Dansk Maskinhandlerforening, Maskinleverandørerne og GAFSAM.
Klaus Nissen afløser Michael Husfeldt, som 1. november blev administrerende direktør for LMB Danmark A/S. Det oplyser Dansk Maskinhandlerforening i et nyhedsbrev.
Heri fremgår det, at Klaus Nissen er uddannet akademiøkonom, og han kommer fra en stilling som direktør for Temac Automation ApS, der er et ingeniør- og handelsfirma i Ribe.
På Dansk Maskinhandlerforenings generalforsamling på Trinity Hotel den 21. november vil den nye branchedirektør blive præsenteret.