Den nye indkomstprognose fra Videncentret for Landbrug viser tegn på stor spredning i indtjeningen i 2013 og 2014
Et driftsresultat på omkring 700.000 kroner i 2013 og 650.000
kroner i 2014. Før aflønning af ejerens arbejde og forrentning af den kapital,
der er investeret i bedriften.
Det er, hvad Videncentret for Landbrug forudser i sin nye
indkomstprognose. Og det tegner til, at mælkeproducenterne kan forvente stor
fremgang fra et lavt niveau.
Prognosen giver nemlig forventninger om et resultat på
over 600.000 kroner to år i træk, hvilket er det bedste resultat for
mælkeproducenter nogensinde – målt i løbende priser. Det oplyser Videncentret
for Landbrug.
2013 og 2014 tegner til at blive år med stor spredning i
indtjeningen for de forskellige driftsgrene.
Ifølge Videncentret for Landbrug står svine- og
planteproducenterne generelt set for en moderat indtjening, mens pelsdyravlerne
præsterer et særdeles højt driftsresultat omkring tre millioner kroner.
- Umiddelbart virker indtjeningen høj i landbruget, men
det er værd at bemærke, at pelsdyr alene står for cirka halvdelen af
resultatet. Samtidig er EU-støtten på vej ned, og vi har forholdsvis høje
produktpriser og rekordlave renter, som ikke varer ved, lyder det fra erhvervsøkonomisk
chef på Videncentret for Landbrug Klaus Kaiser.
Gælden på et gennemsnitligt heltidsbrug udgør i øvrig
cirka 21 millioner kroner i 2013.