Det er ikke tilfældigt, at hoppen Schimonn Enshøj i flere
år i træk lå øverst på Dansk Varmblods indeksliste for ridelighed med et indeks
på over 160.
Hoppen scorede toppoint til sin sadelkåring i gangarter og
ridelighed, og den fik senere afkommet Schianto, som i dag er dressurhest på
internationalt topplan.
At hoppen klarede sig så godt, er ikke et tilfælde, for
den er avlet på Stutteri Enshøj hos Klaus og Annie Fogh, hvor avlshestene nøje
bliver udvalgt efter netop deres ridelighed og gangarter.
Parret købte gården ved Enshøj i 1978. Udover deres hestehold
er der en minkfarm, hvor der lige nu søges om tilladelse til at bygge nye
haller og udvide til 1.000 tæver. Både Klaus og Annie Fogh har fuldtidsjob ved
siden af bedriften hjemme.
I dag har de 16 heste, hvoraf tre er avlshopper.
Læs mere om arbejdet på Stutteri Enshøj i LandbrugNord på
tirsdag.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.