- Torsdag i sidste uge satte jeg mejetærskeren i maltbyggen for at starte høsten op. Byggen stod pænt og så høstklar ud, fortæller danske Torben Erikstrup, som har etableret sig som planteavler i staten Montana i det nordlige USA.

- Naboen var også startet samme dag. Men jeg syntes, byggen stadig var for våd og stoppede igen efter en omgang. Naboen fortsatte og kørte sit korn på tørreri.

Fredag kom et par byger, men lørdag så det ud til at blive høstvejr igen.

- Jeg var netop kørt ud i marken og havde fået det første læs i tanken, da et uvejr med torden pludseligt opstod tæt på. Et øjeblik efter slog et haglvejr ned, og det udviklede sig til det kraftigste haglvejr, man har set her på egnen i 50 år. Det varede i et kvarter.

Bagefter var aksene på den høstklare maltbyg slået af stråene, og sukkerroerne havde fået bladene totalt flænsede.

- I den mark, som jeg netop var startet på, stod kun strå tilbage. Der var ingenting at høste.

- Og netop i år har jeg ikke tegnet haglskadeforsikring, siger Torben Erikstrup.

Mange og meget lokale haglbyger i år

Sidste år var midtvesten i USA plaget af kraftig tørke og hede. I år har det stort set været modsat med mange regnbyger og mangel på varme.

- Vi har ikke ligget meget over 20 grader her først i august, fortæller Torben Erikstrup. Og lige efter det katastrofale tordenvejr i lørdags faldt temperaturen helt ned til omkring 10 grader. Sidste år rundede vi de 40 grader på dette tidspunkt.

Samtidig har haglbyger hærget flere gange i år og ofte lokalt meget kraftigt.

- Jeg talte med en anden planteavler for et par dage siden. Han havde godt 1.000 hektar maltbyg klar til høst. Efter haglvejret i lørdags var der kun 160 hektar tilbage, som det var værd at høste.

Andre har fået alle deres afgrøder slået helt væk.

Kun katastrofeforsikring

Torben Erikstrup fortryder, at han ikke fik tegnet en haglskadeforsikring i år.

- Det er for dumt, siger han. Det burde jeg gøre hvert år. Jeg har en katastrofeforsikring, som giver cirka 10 procent af afgrødeværdien. Men alt, hvad jeg høster, fratrækkes erstatningen.

Min nabo, som fik høstet sidste torsdag, hvor jeg indstillede min høst, har heller ikke nogen haglskadeforsikring. Til gengæld har han så korn – ganske vist på tørreriet.

- Havde jeg bare fortsat også, så havde jeg også på knap tre dage haft maltbyggen på lager.

Der var også haglbyger i foråret, som skadede roerne. Men da roeplanterne skal have et vist antal blade, før haglskadeforsikringen dækker, så ville der ikke have været nogen erstatning alligevel.

- Mine roer var netop kommet sig efter forårets haglvejr. Nu er de flænset helt ned igen.

Problemer med spirede kerner

Det konstant fugtige vejr har sat sig sine spor i det høstede korn, fortæller Torben Erikstrup torsdag i denne uge.

- Jeg har i dag høstet en af de maltbygmarker, som haglvejret ikke har skadet så slemt. Desværre er der over fem procent spirede kerner, så kornet blev kasseret som maltbyg.

- På en anden af mine maltbygmarker, som næsten ikke var skadet af hagl, høstede jeg i onsdags omkring fem tons pr. hektar, hvilket er et normaludbytte her i området.

- Foreløbig har jeg ikke regnet på, hvad det kvarters haglvejr har kostet mig, slutter Torben Erikstrup, der udelukkende lever af sin planteavl.