Guld til kommunes køkkener
34 køkkener i Furesø Kommune får onsdag spisemærker i både guld, sølv og bronze i forbindelse med ”Miljø- og klimaambassadørernes temadag”
10 i guld, 16 i sølv og otte i bronze. Så mange økologiske spisemærker bliver i dag overrakt til en række offentlige køkkener i Furesø Kommune.
Dermed er Furesø Kommune den første af de 16 kommuner i landet, der har fået midler fra NaturErhvervstyrelsen til at uddanne køkkenfolk i omlægning, som kan prale af spisemærker. Det oplyser Økologisk Landsforening.
Borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen, glæder sig over de 34 spisemærker – og over, at alle kommunens køkkener er ved at blive omlagt til økologisk drift.
- Furesø kommune lægger stor vægt på at være en grøn og miljørigtig kommune. Den økologiske omlægning er vigtig for at støtte økologisk landbrug og lokale erhvervsdrivende samtidig med, at vi får sundere måltider og mindre miljøbelastning, siger borgmesteren i en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening.
Overrækkelsen af spisemærkerne foregår ved onsdagens ”Miljø- og klimaambassadørernes temadag”, og modtagerne er køkkener i daginstitutioner, fritidsordninger og en enkelt skole.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































