Centrovices planteavlsafdeling holder åbent hus i forsøgsmarkerne i Nr. Søby
Den igangværende sæson er godt i gang, og snart er det tid
til at forberede sig på den næste sæson.
Det kan interesserede planteavlere få inspiration til, når
Centrovices planteavlsafdeling tirsdag den 25. juni fra klokken 19.00 til 21.00
holder åbent hus for alle interesserede i forsøgsmarkerne i Nr. Søby.
I forsøgsmarkerne er der masser af forsøg og
demonstrationsparceller at se på. Blandt andet sortsforsøg, hvor der vil være
fokus på sortsudvalget til den kommende sæson. I forsøgsmarken præsenteres
sorter af både raps, vinterhvede, vinterbyg, rug, triticale, vårbyg og havre.
Ved arrangementet gennemgås endvidere betydningen af den
nye pesticidafgift, som træder i kraft 1. juli. Der gennemgås, hvad afgiften
har indvirkning på, og hvilken strategi for ukrudtsbekæmpelse, der med fordel
kan vælges fremover.
Efter den faglige gennemgang vil Danish Agro være værter
ved lidt mad og drikke.
Åbent hus arrangementet er gratis for alle interesserede.
På Centrovices hjemmeside kan man se den nøjagtige adresse og tilmelde sig
arrangementet.