Konsulent: Vigtigt at være foran med vanding
Selv om der måske er udsigt til lidt regn i løbet af den kommende uge, anbefales det nu at gå i gang med vandingen
På JB1 jord i området omkring Aabenraa og Rødekro – hvor der ikke allerede er vandet – har vinterrapsen et underskud på 35 mm vand, og vinterbyggen ligger på 27 mm.
Det oplyser planteavlskonsulent Birgitte Popp Andersen, LandboSyd.
Selv om der måske er udsigt til lidt regn i løbet af den kommende uge, anbefaler hun at gå i gang med vandingen i raps, vinterbyg og nogle steder også i græs.
Nogle er i gang
- I korn og raps, der er afgrøder, som ikke kan kompensere på et senere tidspunkt, skal man være foran med vandingen. Og hvis man skal over et stort areal, er det nu, man skal gå i gang, understreger hun.
- Jeg kan også se, at nogle er gået i gang, siger hun og nævner en konkret planteavlsejendom, hvor vinterrapsen og vinterbyggen allerede er vandet med 30 mm.
- Det er meget tidligt i år. Det er meget sjældent, der er brug for vanding på denne tid af året, konstaterer Birgitte Popp Andersen.
Læs mere i weekendens udgave af Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.