Regeringen har planer om at samle de 30 største bedrifter i
dansk eksport i en kanon.
Ifølge handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr
(SF) kan kanonen være med til at udvikle succeshistorier i andre danske
virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten.
- En procent af danske virksomheder står i dag for 90
procent af den samlede eksport. Og det er jo helt syret. Så vi vil gerne vide,
hvorfor de lykkes, mens andre ikke gør. Og hvis vi kan bygge på deres succeser
og putte nogle af deres erfaringer ind i andre danske virksomheder, vil Danmark
stå stærkere i fremtiden, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Landbrug & Fødevarer er ifølge avisen positivt
indstillet over for ideen. Således konstaterer administrerende direktør Søren
Gade, at man kunne overveje at tage Arla eller Danish Crown med i kanonen.
Inden så længe bliver der åbnet for nomineringer til
kanonen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.