Lærkens kvidren over markerne er et fast forårsindslag i Danmark.

Men sanglærken er trængt, og den danske lærkebestand er mere end halveret siden 1970’erne. Det skriver Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) i en pressemeddelelse.

Derfor opfordrer KHL landmænd til at gøre en indsats for den lille forårsbebuder ved at etablere lærkepletter.

Blandt de landmænd, der allerede har haft lærken i baghovedet er landmand Niels Sehested.

- Det er ganske enkelt at etablere lærkepletterne i forbindelse med såning. Såmaskinen lettes i få sekunder, og dermed har man skabet et bart område, hvor lærkerne i løbet af foråret og sommeren har bedre muligheder for at finde insekter til deres unger, siger Niels Sehested i pressemeddelelsen.

Ifølge KHL siger erfaringerne, at lærkepletter mindst skal være fire meter gange fire meter store.