Et nyt værktøj skal identificere og synliggøre økologiske
landmænd over for indkøbere.
I denne uge har alle øko-landmænd således modtaget et brev
fra Økologisk Landsforening med en invitation til at være med i »Den Økologiske
Markedsbase«. Ifølge landsforeningen er der nemlig stigende efterspørgsel på
lokale varer, men ofte mangler der overblik over landmænd, der kan levere.
- Vi bliver løbende kontaktet af indkøbere fra for eksempel grossister,
detailkæder og fødevarefællesskaber, som beder os om hjælp til at finde
årstidens lokale økologiske produkter. Samtidig vil vi gerne, at flest mulige
danske økologer får glæde af vores arbejde med omstilling til økologi i de
offentlige køkkener, siger fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening Cathrine Esmann i en pressemeddelelse.
Økologisk Landsforening oplyser, at man som producent kan
tilmelde sine afgrøder, råvarer eller produkter – samt hvilket afsætningsbehov man
har. Der er også mulighed for at tilmelde en produktion, som man kan eller vil
gå i gang med, hvis der opstår konkret efterspørgsel.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.