- Verden er af lave! - Spørgsmålet er, om det er mere eller mindre, end den plejer at være?

Med disse ord indledte formanden, Niels Rasmussen, sin beretning på Centrovices generalforsamling torsdag i Vissenbjerg. Og han fortsatte:

- Det politiske verdensbillede er vendt på hovedet. De røde er blevet blå, og man har fundet ud af, at de, som før var blå, egentligt var røde. Der er blevet trængsel om synspunkterne på den borgerlige banehalvdel. Uanset farver er der grundlæggende gode signaler for erhvervslivet i den førte politik. Det er forbedrede konkurrencevilkår, der skal skabe grundlag for vækst og arbejdspladser.

 

Insolvent guldgrube

Niels Rasmussen mente, at det er blevet lidt nemmere at komme igennem til de politiske beslutningstagere.

- Fødevareindustrien i Danmark - med en årlig valutaindtjening på 100 mia. kroner og beskæftigelse på 140.000 medarbejdere - placerer sig som en central del af de løsninger, der skal til, her hvor vi forhåbentlig har rundet toppen på finanskrisen. Det er ikke sikkert I opfatter det som sådan, men der er højkonjunktur i landbruget de kommende år.

- Landbruget kan vel bedst betegnes som en insolvent guldgrube for samfundet - med den værditilvækst, vi skaber. For en samlet sektorindtjening på 3-4 mia. kroner frembringer landbruget eksportindtægter for 140 mia. kroner. Hver landmand eksporterer for 5 mio. kroner, og en mælkeproducent med 106 køer beskæftiger seks personer i følgeindustri. Det må da siges at være en god forretning for samfundet. Vi burde faktisk have ros for det fra det øvrige samfund.

 

Et erhverv i fremdrift

- Kun mælkeproducenterne ser ud til fortsat at måtte nøjes med en beskeden indtjening. Fynske mælkeproducenter er måske knap så hårdt ramt, da de har et større areal pr. ko og dermed en forbedret økonomi fra planteavlen. Men kvægbrugets aktuelle udfordringer skal ikke ødelægge en samlet økonomisk vurdering af et erhverv i fremdrift.

- Stigende afregningspriser på planteprodukter resulterer, med forsinkelse, i stigende afregningspriser på animalske produkter. Den første forudsætning for en øget indtjening er, at vores produkter koster noget. På den baggrund kan jeg ikke se formålet med, at Finanstilsynet dræner den sidste rest af egenkapital ud af erhvervet, fordi aktiverne værdisættes på forkert grundlag.

- Det er ærgerligt, at Finanstilsynet er uden for politisk og pædagogisk rækkevidde nu, da stemningen ellers er, at alle sejl skal sættes til for at sikre vækst og arbejdspladser i dansk erhvervsliv.

 

Den finansielle sektor

Niels Rasmussen bemærkede, at landbrugets forhold til den finansielle sektor er på vej mod en ny tid, som landmændene må vænne sig til.

- At kapital til investering fremskaffes gennem en yderligere belåning af aktiverne i F1 lån til 1 procent i rente, den tid kommer nok ikke igen. Stigende rentemarginaler og stigende bidragssatser er en forudsætning for, at den finansielle sektor kan drive forretninger, der er international tillid til.

- Men det er utilfredsstillende, at alt, hvad der ligner en øget indtjening i erhvervet, skal hældes ned i et tilsyneladende bundløst hul i den finansielle sektor.

- Når det er sagt, er vi alle interesserede i at få genskabt tillid til det danske realkreditsystem og den danske bankverden. Det er dem, som også i fremtiden skaber mulighederne for os.

 

Tab af konkurrencekraft

- Er vi i landbruget på omgangshøjde med de næste udfordringer? spurgte Niels Rasmussen og henviste til, at landboreformerne i 1780 også kom ud af en krisestemning.

- Nutidens »godsejere«, pensionskasserne og den finansielle sektor, må kunne se sig i det samme perspektiv. Vi får nok ikke gang i samfundsøkonomien så længe, den danske befolkning er ramt af kollektivt granatchok og sparer op til at modstå en usikkerhed, der ikke rigtigt er til at få øje på. Alt for meget dynamik og virkelyst kvæles af manglende muligheder for finansiering.

- Der hviler et stort ansvar på de skuldre, der forvalter den kapital, der skal investeres. Jeg efterlyser politikere, der kan have en mening om dette. Vi taber primært konkurrencekraft, fordi der ikke de sidste 10 år er investeret i dansk landbrug.

 

Produktivitetsstigning

Formanden nævnte, at efter en lang periode, hvor miljølovgivning ikke blev administreret, kom finanskrisen og satte en stopper for finansieringen. Oven i den bidrager politikere fra alle kanter til konstant at skabe politisk usikkerhed omkring landbrugets produktionsvilkår.

- 90 procent af produktivitetsstigningen i landbruget er kommet fra, at produktion gennem strukturtilpasning flyttes fra dem, som tjener for lidt, til dem der opnår en tilfredsstillende indtjening. Det er ret præcist forklaringen på, at indtjeningen i den nuværende situation falder, og spredningen øges.

- Vi skal stille skarpt på de opgaver, der påhviler os hver i sær i værdikæden - på bedrifterne, i forædlingen og omkring de politiske rammevilkår, understregede Niels Rasmussen.

 

Miljø og faglighed

Efter en gennemgang af den aktuelle situation omkring vandplaner og miljøregulering nævnte Niels Rasmussen, at med den tilgængelige viden er den drænede lerjord, der afleder til en følsom recipient, det mest følsomme. Og det er 60 procent af den fynske jord.

- Vi er stillet i udsigt, at en væsentligt forbedret faglighed skal lægges til grund for de nye følsomhedskort. Men, betonede han, jeg vil ikke på vegne af et fynsk landbrug bevæge mig ind i en fordelingspolitisk debat, før fagligheden er på plads, og der er skabt et bedre grundlag.

I samme forbindelse kom Niels Rasmussen ind på den meget omdiskuterede randzonelov, og han slog til lyd for, at Landbrug & Fødevarer burde have taget en lidt mere offensiv tilgang til emnet.

Af Anders Kurt Simonsen