Nyt bredbåndsudspil giver bedre mulighed for bredbånd i hele landet på kort sigt og hæver ambitionen på lang sigt.

Så klart er løftet i regeringens nye bredbåndsudspil, hvor ambitionsniveauet bliver hævet på hastigheden, så alle i 2020 får adgang til hurtig digital infrastruktur på både down- og upload.

- Det er en både ambitiøs og realistisk målsætning, hvor regeringen forpligter sig på at sikre adgang til hurtig forbindelse til alle. Det er et meget vigtigt løfte for vores landdistrikter, hvor bredbånd er en vigtig forudsætning for bosætning og vækst, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S), der i dag ved et pressemøde i København præsenterede udspillet sammen med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

- Med udspillet forbedrer vi rammevilkårerne for etablering af bredbåndsforbindelser og mobiltelefoni i hele Danmark. En god digital infrastruktur er vigtig, fordi det skaber øget velfærd for borgerne og bedre vækstmuligheder for virksomhederne, siger Annette Vilhelmsen.

Læs mere om bredbåndsudspillet torsdag i den trykte udgave af Effektivt Landbrug.