Danish Crown: Roligt marked for kalve- og oksekød
Det er især svært at afsætte de dyre udskæringer, lyder det fra DC Beef i tirsdagens markedsberetning
Vinterferien sætter ifølge DC Beef sit præg på salget af kalve- og oksekød i Danmark.
- Der er stille i butikkerne, lyder det i tirsdagens markedsberetning fra DC Beef.
Generelt beskriver DC Beef markedet for okse- og kalvekød som roligt. Især afsætningen af dyre udskæringer er vanskelig.
Eksporten til Sydeuropa er nærmest uændret, og det går trægt med salget af rygge og rygprodukter.
DC Beefs notering på oksekød er uændret for alle kategorier.








































