Økonomien hos mange mælkeproducenter er som bekendt trængt.
Nu vurderer formand for Dansk Kvæg Peder Philip fra Ribe, at omkring en fjerdedel af mælkeproducenterne risikerer at gå konkurs i de kommende år. Det skriver P4 Syd.
Over for P4 Syd påpeger Peder Philip, at der bør skabes muligheder for at låne penge i banken, når der er store udsving i markedet. Samtidig langer formanden ud efter de danske krav til dyrevelfærd og miljø.
- Vi eksporterer to tredjedele af vores produktion, og de danske krav giver ulige konkurrencevilkår, så dansk mælk er dyrere at producere end mælk fra Tyskland og England. Spørgsmålet er, om vi skal blive ved med at være så nidkære herhjemme, eller om vi skal have samme vilkår som andre steder, og det er bestemt ikke at grise, siger Peder Philip til P4 Syd.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I dag
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.