L&F knager i fugerne
I debatten ved Danske Svineproducenters generalforsamling blev der udelukkende skudt mod L&F, VSP og DC
- Hvad Ib W. Jensen mangler i størrelse, har han da i selvtillid.
Sådan lød kommentaren fra Flemming Fuglede Jørgensen, Bæredygtigt Landbrug, efter at Ib W. Jensen netop - under salens undertrykte latter - havde rost hans egen organisation, Landbrug & Fødevarer, for at have æren for, at vandplanerne blev taget af bordet.
Netop denne ordveksling var kendetegnende for debatten ved Danske Svineproducenters generalforsamling i Fredericia i går, der mest af alt lignede en ulige duel mellem Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer.
De eneste to punkter, der desuden var i stand til for alvor at bringe sindene i kog, var VSP's øgede produktionsafgift samt Ticans og DC's salg af Hatting. Og skytset var primært rettet mod de »de gamle organisationer« og slagterierne.
Du kan læse meget mere fra debatten i Effektivt Landbrug torsdag.