Ros til landbruget fra kommissionsformand
Formanden for Natur- og landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, vurderede, at dansk landbrug har flere muligheder i fremtiden
Da formanden for Natur- og landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, tirsdag gik på talerstolen i Herning Kongrescenter, fik landbruget ros med på vejen.
- Der er grund til at rose danske landmænd. De er omstillingsparate, og der er også grund til at rose miljøindsatsen. Realiteten er, at miljøbelastningen falder, konstaterede Jørn Jespersen.
Han pegede samtidig på, at dansk landbrug har flere muligheder i fremtiden.
- Den internationale efterspørgsel vil vokse, og Danmark har gode muligheder for at møde den efterspørgsel. Vi er stærke på fødevaresikkerhed, sporbarhed og ensartet kvalitet til tiden. Jeg forventer også større efterspørgsel på biomasse, sagde Jørn Jespersen blandt andet.
I onsdagens udgave af Effektivt Landbrug kan du læse mere om, hvad Jørn Jespersen havde at sige på Plantekongres 2013 – blandt andet om intelligent regulering.